Portrætfotos udført af Johnny Laursen / Rebildfoto.dk
Billederne er taget i dagslys og kræver ret beset ikke særlig meget forberedelse fra andre end fotografen som medbringer en hel masse udstyr. Eneste krav til lokationen er nogenlunde godt med plads til al udstyret.
Selvom fotografen har en del udstyr opstillet er det på ingen måde noget der virker generende for dyrene og de er rent faktisk placeret i god afstand så vi oplevede heller ikke at nogen af dyrene var bange eller betænkelige ved at være i nærheden af mørkegardin, blitz, eller lign.
Især Buller har en del krudt bagi og sidder ikke stille ret lang tid ad gangen. Det er kun den meget nære kontakt med Lina - som han jo nyder i stor stil - der kan få ham til at sidde i flere sekunder i et træk. Så det er godt med en tålmodig fotograf der har tid til at vente på at Buller føler sig nødsaget til hvert andet minut at tage en 2-3 ture rundt i ridehallen i vildt løb af bar' glæde over at være midtpunkt.