<

Stævne i Tørring04-08-2014 - 23:35

I weekenden den 2.-3. august havde vi tre heste med til stævne men kom dog desværre kun hjem med 1 roset ;o)

Vores 4-års Dolly eft. De Noir blev meldt til i hast da vi forinden bestemt ikke havde intentioner om at starte stævne med hende. Hun har været redet meget sporadisk og først kort forinden sat i mere regelmæssig træning. Hun gjorde pludselig så store fremskridt at vi alligevel valgte at melde hende til 4-års championatskvalfikationen. Pånær et par udflugter i ugen op til stævnet så var det Dollys første tur i trailer og udenfor gårdens trygge rammer så det var en hård uge for den urutinerede hest og hun løb da også HELT tør for brændstof da hun nåede frem til konkurencebanen og fik slet ikke vist sin letfodede og elastiske gangarter. Så vi var overordentligt tilfredse med det samlede resultat på 7,3 som hun alligevel opnåede.

På trods af at Tinus fortsat er i vækst og ikke arbejder på højtryk så valgte vi alligevel at starte ham for oplevelsens og rutinens skyld, da han henter rigtig mange gode erfaringer via stævnedeltagelse (og i øvrigt elsker at være med i byen). Han blev placeret i opvarmningsklassen og gik over al forventning i selve championatet men dog selvfølgelig uden den nødvendige styrke og bæring som vi jo godt ved han mangler. Han er en stor dreng på 180+ og det kommer til at tage tid og tålmodig træning at få ham gjort stærk nok men det går bestemt den rigtige vej :o)

Også "gamle" Frækkert (Barney) blev støvet af og stadset op til bytur og gik et par gode programmer med Katrine hvor de var blandt de første uplacerede. Frækkert er som Tinus en stor dreng og noget af en mundfuld for unge Katrine men de arbejder støt og fornuftigt fremad og skal nok ende med at hente rosetter.

<